Cameron Smith fører også Sentry Tournament of Champions efter anden runde. Ja, faktisk har australieren nu på 17 under par tre slags forspring efter en aldeles vild runde i 64 slag (-9). Smith åbnede nemlig, ligesom torsdag, sløvt. Fredag med bogeys på både 1. og 2. hul, men så kan det ellers nok være at han fik indstillet sigtekornet, og de sidste fire huller bød på én eagle og ikke færre end ni birdies!

Verdens nummer 1, Jon Rahm, er bogeyfri efter 36 huller, og ligger på andenpladsen sammen med Daniel Berger i -14. Norske Viktor Hovland, der fik spoleret optakten fordi flyselskabet glemte at få hans køller med til Hawaii, har gået to 69’ere, men på den idylliske resortbane, der ikke udfordrer verdens bedste spillere på samme måde som den givetvis udfordrer golfturisterne, rækker det blot til en delt 22. plads i -8. Og efter to runder er alle spillere i det 38 mand store felt af udelukkende turneringsvindere fra 2021 (Cameron Champ meldte afbud på grund af corona) under par.

Foto: Driving in Paradise… (c) Getty Images

Forrige artikelCam Smith bedst på Hawaii
Næste artikelKæmpeboost til US Women’s Open
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.