Vejrforholdene udviklede sig til det værre i dagens løb under første runde af Ford Women’s NSW Open i Australien, og det benyttede Sofie Kibsgaard (billedet/ Getty) til tidligt at komme rundt i -2 og lægge sig på andenpladsen efter Charlotte Heath, England -3 efter 15 huller. Sammen med Kibsgaard ligger tyske Alkexanfra Försterling, der også nåede helt rundt, før spillet blev afbrudt.
Cecilie Finne-Ipsen ligger nr. 10 i +1, men har kun spillet 11 huller, mens Amalie Leth-Nissen er nr. 49 i +5 og mangler fem huller.
Nanna Koerstz Madsen ligger efter første runde af HSBC Women’s World Championship i Singapore som nr. 8 i -3. Auston Kim, USA fører i -6 foran Yan Kiu, Kina -5.
I Investec South African Open Championship deles føringen af Alejandro del Rey, Spanien, Oliver Lindell, Finland, Joe Dean, England og Dean Burmester, Sydafrika -5. Bedste danske spiller er Jeff Winther som nr. 17 i -2, mens Niklas Nørgaard er nr. 42 i par og Jacob Skov Olesen nr. 135 i +5.






























