Golf bliver nemt forjaget. I en rolig jagt efter baner med sjæl begynder Golfbladet med nummer eet, Københavns Golf Klub. Fairways fortæller dansk landbrugshistorie i kongens gamle jagtreservat, hvor omkring 2000 dyr er fast del af greenkeeperstaben. Martin Nilsson er den menneskelige chefgreenkeeper. Han kender hemmeligheden bag at gøre en golfbane smukkere med alderen.

I 1600-tallet, da bønder ved den nu forsvundne landsby Stokkerup svingede leen og vendte ploven, pløjede de sig direkte ind i dansk golfhistorie. Fairways på Københavns Golf Klub lægger jord til tydelige spor fra gammel landbrugskultur i en klub, der fylder 125 næste år.
Hvis du går ud på hul 17 med lyset fra en flad vintersol bag dig, ser du tydeligt, at jorden er et gammelt net af agre. Der er niveauer, fordi bønderne dengang brugte hjulplov og skabte de højryggede agre, vi stadig kan se i dag, forklarer Martin Nilsson.

Mærk historien i boldens opspring
Men hvad betyder det for spiloplevelsen, at historien bogstaveligt ligger under mine svedne fødder, sådan en brandvarm og tør sommerdag? Martin Nilsson giver et eksempel.
Tiden har skabt lavninger, små knolde og fordybninger overalt. Hvis du slår et fade eller en draw, kan boldens opspring accellerer det skru, du har sat i bolden.
Med andre ord ser dit teknisk veludførte draw måske flot ud i luften. Men du ender formentlig med at glemme alt om skru i bolden i dit næste slag fra den fredede og derfor tykt voksende rough.
Når man er gammel, får man mindre travlt. Det gælder også greenkeepere. Med en stab på fem fastansatte og en håndfuld sæsonarbejdere er Martin Nilsson bevidst om, at man andre steder har mere travlt med at klippe end her.
Rent fagligt er det vidunderligt at passe en bane som denne. Den får os til at optimere nedad, fordi vi har historien og fredningen at se til. Jeg spørger nogle gange mig selv, tænk hvis man kan få det samme for meget mindre?

Arbejde avler arbejde
Greenkeepere arbejder typisk i en ”komfort-zone”, hvor de tilfører mere, end der er brug for. Vi prøver at finde balancen.
Nilsson giver et eksempel fra debatten om, hvordan man plejer greens. Nogle baner kommer ind i en ond cirkel med intens gødning, klipning og vanding.
Man ender nemt med at klippe som en sindssyg. Så ender du med et lag af filt i toppen af greens. Og det lag har du selv skabt, fordi du har sat en for kraftig produktion i gang. Det forsøger vi at undgå her, siger Martin Nilsson, der har været i Københavns Golf Klub siden 2006.
Et sådant filtlag er guf for svampe. Svampevækst er ekstra skadelig for banen på Eremitagesletten, hvor man ikke må bruge sprøjtemidler.

Martin Nilsson

Spiller altid efter forholdene
En golfrunde på Eremitagesletten spiller altid efter forholdene. En brandvarm sommerdag i tørkelandskabet giver ikke blot vilde opspring. Du længes i heden efter et lille brise, eller måske et vindpust. Lige indtil du så faktisk får det pust oppe på sletten, og straks efter ønsker det væk igen, fordi det river bolden ud af kurs. I heden takker du måske din spilmakker for at have slået bolden ind under de oldgamle egetræer. De kaster nemlig en svalende skygge, mens I leder.

Skygge er ellers lidt af en modstander for Martin Nilsson og co. på banen i Jægersborg Dyrehave. Her har ”alt muligt lært at leve” i de mange år, siden banen i 1928 fandt sin aktuelle beliggenhed.
Bortset fra hul 1 og hul 18, der ligger i skyggen, passer vores greens næsten sig selv, siger Nilsson.
Ikke engang dyrespor fra 2000 hjorte hen over vinteren gør uoprettelig skade, medmindre de tramper rundt i rigtig frost. Plejen starter bare forfra hvert år.

Bæredygtighed før ordet fandtes
Landets ældste bane er også en af landets grønneste. Ikke grøn i bogstavelig forstand, især ikke på en sommerdag i det tørkeramte Europa sommeren 2022. Men den er grøn, fordi man her arbejder efter nedarvede principper om så vidt muligt at lade banen passe sig selv.
Vores græssorter supplerer hinanden og irriterer hinanden i en skøn konkurrence. Nogle er tuedannende, andre er tæppedannende.
Nilssons pointe er, at du ikke kan skjule mindre ønskværdige græsser ved at klippe dem kort. Derfor arbejder han på et mix, med rødsvingel i den absolutte hovedrolle. Men den er sårbar alene, så den får selskab af almindelig hvene i det løbende arbejde med såning.

Svært at putte bolden i et cementhul
Bæredygtige golfbaner ser ikke ud til at bryde igennem i Danmark. Ikke at dømme efter den mest prestigefyldte miljøcertificering fra Golf Environment Organization. I 2012 havde to danske baner opnået den. I 2022 har blot to yderligere taget de første spæde skridt. Bæredygtighed efterspørges ikke af danske golfspillere.
Det virker ikke til at være et konkurrencefordel, siger Martin Nilsson.
Jeg ser dog nogle af mine yngre sæsonarbejdere, som går efter at arbejde et sted med bæredygtig profil. De er mere bevidste om golfens aftryk på naturen.

Miljøloven er streng i Danmark. Herhjemme står golfbaner for 0,02 procent af pesticidforbruget, ifølge tal fra DGU. Så er der vandforbruget. Nogle danske baner gør indhug i lokale vandressourcer, men forbruget ligger stabilt. Sydpå er debatten om vand i golfen hedere. For nylig fyldte franske klimaaktivister cement i hullerne på greens på en fransk golfbane. Det skete som protestaktion mod, at golfbaner stadig godt måtte vande, trods kraftig begrænsning, når alle andre skal holde for i et tørkeramt Europa.

Når klimahammeren en dag falder
Martin Nilsson gætter på, at et sted som Københavns Golfklub med et lavt input som greenkeeperfilosofi, får en fordel, hvis klimahammeren en dag falder i form af rigtig stram lovgivning.
Så kan det vise sig, at vi har en fordel. Vi er ligesom allerede bæredygtige og har været det siden tidernes morgen.

Den gamle skønhed er skønnest en efterårsmorgen
Københavns Golfklub er fra 1898 og fylder altså 125 næste år. Selve banen fylder ”kun” 95, da den blev flyttet til sin nuværende placering i 1928.

Martin Nilsson anbefaler at spille en tidlig morgen eller ud på aftenen i september. Eller når kastanjetræerne blomstrer i maj, ”og bøg og eg følger med”. Men spil den især for at løfte blikket og få et nyt syn på golfen og den historie, vi som spillere er med til at holde i live.