I år har Sorø Golfklubs bestyrelse valgt at sætte fokus på tiltrækning og fastholdelse af vores nye medlemmer, i år med et særligt fokus på tiltrækning af unge golfere. I årets løb har klubben haft i alt 162 prøvemedlemmer, heraf er de 75 mellem 16-29 år, det har krævet at både protræner og guider har haft en travl sæson. De unge træner flittigt og giver et dejligt frisk pust i klubben. De er altid i godt humør og sammen skaber de gode fællesskaber, her har Oliver Petersen ydet en meget stor indsats og er samtidig en god rollemodel for vores nye unge golfere. Oliver sørger for de kommer med ud at spille og træne, det er en stor fornøjelse at de møder op hver uge og hygger både på banen og i klubhuset efter en god runde golf. Oliver møder altid op med godt humør, både til træning og turneringer og har gode input til hvad  bestyrelsen/klubben skal have fokus på for at fastholde nye medlemmer.

Oliver blev medlem i sommeren 2024, og er allerede en rigtig dygtig golfspiller, har i dag handicap 12,5, og han er med i klubbens bruttotrup i 3. division, som skal spille i kvalifikationsrækken i 2026.

Forrige artikelTirsdagsanekdoten om Skin Games
Næste artikelDansk brillans i Skechers SWCC – Rasmus Neergaard-Petersen nr. 4 i Australien – pæn start af Niklas Nørgaard – Reitan fører med tre.
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.