Det har været diskuteret, om Lucas Bjerregaard (billedet/ Getty) ville stoppe med at spille, og selv har han ikke udtalt sig absolut om det, men i denne uge kan vi konstatere, at han spiller med på DP World Tour i Magical Kenya Open på Karen CC. Lad os håbe, at det går godt for såvel ham som Jeff Winther, Jacob Skov Olesen og Niklas Nørgaard.

Karen Blixen spillede i øvrigt ikke golf, slet ikke på denne bane, men den ligger der, hvor hun en overgang havde en kaffeplantage.

I Johnson Workwear Open på HotelPlanner i Durban, Sydafrika, debuterer Jacob Worm Agerschou for denne sæson. Her er der seks deltagende danske spillere. De øvrige er: Jeppe Kristian, Jonathan Gøth-Rasmussen, Victor Sidal Svendsen, Anders Emil Ejlersen, Sebastian Friedrichsen og Kristian Hjort Bressum.

I Staysure Marbella Legends debuterer Søren Hansen på seniortouren, og han kan tale dansk med Anders Hansen og Thomas Bjørn.

Den svenske Cutter & Buck Tour har indledt sine vinterturneringer med Holfstar Winter Dunes på den spanske bane Emporda. Bedst placerede danskere efter første runde er 4. Morten Ørum Madsen, Silkeborg -6. 12. Mads Fugl Rasmussen, Hjortespring, Marcus Wochner, The Scandinavian og Oliver Hundebøll, Silkeborg -4. Svenskeren Martin Eriksson fører i -9.

Endelig har vi ingen danske spillere i Signature-turneringen Genesis Invitational på Riviera CC. Her er en stor del af verdenseliten med, blandt dem mange, der allerede har vist topform: Scottie Scheffler, Chris Gotterup, Hideki Matsuyama, Collin Morikawa, Tommy Fleetwood, Ryu Hisatsune, Justin Rose og Si Woo Kim.

Forrige artikelFinale lørdag i den første danske indendørs liga
Næste artikelKurhotel Skodsborg: Luksuriøst golfophold på prisvindende hotel
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.