Når Danmarks bedste golfspillere samles til træningslejr, vælger de ikke hvilken som helst bane. Derfor var det en stor fornøjelse at have Herre landsholdet på besøg i august til en intens træningslejr forud for DM i slagspil 5.–7. september – naturligvis afviklet her på Stensballegaard Golfklub.

I løbet af dagene blev vores driving range brugt til målrettet teknisk træning, mens landsholdsspillerne testede kræfter med DM-banen under realistiske forhold. For klubben var det både en anerkendelse og en oplevelse at se, hvordan verdensklasse golf møder vores lokale passion.

Kort efter fulgte endnu et skulderklap – denne gang fra DGU’s banekonsulenter, der på eget initiativ lagde vejen forbi. Anledningen? En imponerende placering i top 20 i Players First-greensperformance – opnået med et af landets mest omkostningseffektive vedligeholdelsesbudgetter. Det er ikke kun et udtryk for dygtig banedrift, men også for en målrettet strategi: her er kvalitet og effektivitet to sider af samme sag.

Og vi stopper ikke her. Allerede i efteråret får vi besøg af TV-stationen DK 4, der lancerer et nyt golfprogram. Stensballegaard bliver den første bane, de optager på – blandt andet for at opleve vores stærke fitting-setup gennem Golfnetwork Danmark, og for at spille udvalgte huller sammen med vores Golf Pro Rasmus Baun. Det er endnu en mulighed for at vise, hvordan vi kombinerer førsteklasses baneforhold, professionel træning og et levende klubmiljø.

Om du er tilskueren, der følger dramaet under DM, gæsten der booker en runde, eller medlemmet der nyder sin hjemmebane – Stensballegaard Golfklub står klar til at levere golfoplevelser i særklasse.

Forrige artikelGreve Golfklub i ny form – oplev en bane i topklasse og måske Danmarks bedste smørrebrød  
Næste artikelThorbjørn Olesen fører – torsdagsoversigt
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.