Der var virkelig meget at glæde sig over søndag i Spanien.

Rasmus Neergaard-Petersen, der på Gettys billede bliver hyldet sammen med Kristoffer Reitan, vandt Road to Mallorca, efter at han blev delt nr. 2 på i Rolex Challenge Tour Grand Final. Han delte med Angel Ayola i -22 efter normanden Kristoffer Reitan -23. Reitan beder normalt om, at man ikke nævner hans familie, men det, han præsterer, yder han selv, og alle andre glemmer ikke, at familien står bag Rema 1000.

Nicolai Kristensen blev nr. 5 i -16 efter en sidste runde i -6, mens Hamish Brown blev nr. 9 i -13 og blev nr. 5 på Road to Mallorca, Jonathan Gøth-Rasmussen nr. 31 i -6, John Axelsen nr. 34 i -4.

Dagens måske gladeste dansker var Lucas Bjerregaard, selv om han kun blev nr. 39 i -2. Det holdt lige til den placering som nr. 22 på Road to Mallorca, der giver adgang til DP World Tour 2025. Til lykke!

På stage 2 af Q-school blev ikke spillet på Desert Springs, hvor vejret udsatte sidste runde til Mandag, så Christian Jacobsen må ryste en dag mere.

Alle heat har fået en ekstra plads i finalen senere på ugen. Det betød ikke noget for Jacob Skov Olesen, der blev nr. 4 på Isla Canela i -21 efter -9 i dag. Heller ikke for Alexander George Frances, der blev nr. 14 i -15.

På Golf Las Pinaillas GC blev Christoffer Bring nr. 5 i -14, og endelig blev Søren Broholt Lind nr. 15 på Fontanals GC.

Fornemt, og så skal vi lige have Christian Jacobsen videre mandag.

Forrige artikelFlot afslutning af Nanna Koerstz Madsen
Næste artikelTirsdagsanekdoten konstaterer, at endnu to spillere kvalificerede sig til Q-school finalen
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.