Vi koncentrerer os naturligvis mest om Danish Golf Championship, men der er faktisk syv andre turneringer, som enten lige er slut eller slutter søndag.
I FedEx St. Jude Championship, hvor det udover sejren nok så meget drejer sig om at slutte i top-50 og komme med i næste uges BMW Championship, førte Scottie Scheffler (billedet/ Getty) før tredje runde i -11, tre slag foran Viktor Hovland og Sungjae Im, mens Ludvig åberg var nr. 4 i -7. Nicolai Højgaard lå nr. 49 i +1 efter at have spillet anden runde i -2.
I Standard Portland Classic på LPGA førte endnu en thailænder, Arpichaya Yubil, i -12. Såvel Nicole Broch Estrup som Emily Pedersen klarede cuttet som hhv. nr. 40 i -5 og nr. 48 i -4.
I Irish Challenge på HotelPlanner Tour fører Justin Harding og Louis Albertse, begge Sydafrika i -12 før sidste runde, mens Jonathan Gøth-Rasmussen og Kristian Hjort Bressum er nr. 12 i -8 og Victor Bjørløw nr. 54 i -1.
VP Swiss Ladies Open blev vundet af Eleanor Givens, England i -13, mens Cecilie Finne-Ipsen blev nr. 27 i -5.
I Ladies Swiss Open sejrede Michaela Vavrika, Slovakiet efter omspil med Laren Holmey, Frankrig, mens Cecilie Leth-Nissen blev nr. 11 og i Order of Merit stadig er nr. 6 på en plads, der giver adgang til LET, hvis hun holder den.
Footjoy Skåne Championship blev vundet af Carl Hardin, Sverige i -14, mens Kasper Nyland og Mads Laage delte tredjepladsen i -11, Claes Thrane Borregaard blev nr. 6 i -10 og Emil Tingsted Blum nr. 11 i -9.
I R&A Boys Championship sejrede Oliver Björnsson, Island i finalen over Ludwig Libera, Sverige på 37. hul. Björnsson havde i kvartfinalen besejret Christian Photin Hansen, Danmark.






























