Dramatikken i Omega Swiss Masters kom på første dag ikke til at stå mellem spillerne, der kæmper for for sejr eller en plads på det europæiske Ryder Cup-hold. I stedet blev det et spørgsmål, om tåge (billedet Getty) ville tillade runden at blive færdig.

Det gjorde den ikke, og før et af afbruddene  nåede Rasmus Højgaard lige at få en dobbeltbogey, før hornet lød. Irriterende. Adskillige spillere kom slet ikke på banen, bl.a. Nicolai Højgaard, Jacob Skov Olesen og Hamish Brown. De fire danskere, der var på banen, ligger således: 14. Lucas Bjerregaard (Færdig) og Rasmus Neergaard-Petersen (15) -2. 27. Rasmus Højgaard (15) og Alexander George Frances (11) -1.

Richard Mansell og Ivan Cantero fører i -5 og er begge færdige.

Anders Emil Ejlersen fik flest birdies af alle på første dag af Dormi Open i Uppsala, nemlig 9. Da han også fik en bogey, deler han føringen med Felix Mory, Frankrig, Baard Skogen, Norge og Alfie Plant, England i -8. Martin Leth Simonsen er nr. 16 i -5, Joachim B. Hansen og Jonathan Gøth-Rasmussen -4.

Jævnbyrdigheden er kolossal, så Peter Launer Bæk og Jeppe Kristian er i -1 blot nr. 91.

I Footjoy Finnish Swing fører den finske amatør Arttu Kulmala før sidste runde i -11 foran svenske Gustav Salander -9, mens Jacob Worm Agerschou er nr. 3 i -8 og Victor Bjørløw ne. 6 i -6.

Emily Pedersen er delt nr. 3 i DM Championship på LPGA i -5 med få spillere tilbage på banen. Sei Young Kim fører i -7 foran Allisen Corpuz -6 med et enkelt hul tilbage. Nanna Koerstz Madsen er nr. 49 i -1 og færdig med runden.

Women’s Irish Challenge blev en skuffelse for Amalie Leth-Nissen, der i -16 var langt fra cuttet.

Forrige artikelFølger Nicolai med Rasmus til Ryder Cup?
Næste artikelJacob Agerschou vandt for anden gang på en uge
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.