En stor overraskelse, ikke bare for læserne, men nok så meget for Rasmus Neergaard-Petersen, er en historie på Masters’ officielle hjemmeside: Til Rasmus – fra Danmark.

Den er lang, og den er rørende. Først taler man lidt med Neergaard om at spille Masters, og så kommer det, som intervieweren har glædet sig til: Et langt videoindslag med væsentlige danske personer – familie, slægt og venner – i hans liv og karriere, der udtrykker deres erindringer, håb og gode ønsker for hans Masters-debut!

Det er en fin ide, hvem der end har fået den, og det er et spændende og rørende indslag, som alle hans fans – og alle andre golfinteresserede danskere – vil nyde at gå ind og se.

Gettys billede viser Neergaard-Petersen på vej til driving range. Han overlader ikke alt arbejde til sin caddie, og de to net med bolde må ellers have en anselig vægt.

Forrige artikelBenedicte Brent-Petersen: Bare megafedt
Næste artikelMcIlroy endelig med i Champions Dinner
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.