Det internationale hold førte 10½-7½ før sidste rundes 12 singler i Presidents Cup på Medinah CC, så det så ud, som om der kunne blive spænding, men den gik hurtigt fløjten. Ret hurtigt bredte de røde bjælker, der viste amerikansk føring, sig over det hele. På et tidspunkt førte USA 10 matcher, og de to sidste var lige.

Det internationale hold kæmpede dog sejt imod, og til slut var der en teoretisk chance for, at de internationale kunne vende matcher nok til at have en chance. Måske var det Adam Scott og Hideki Matsuyama, der kostede sejren. De skulle have vist vejen, men tabte begge. De spillere, der til slut vandt for de internationale, var Tom Kim 3-2 over Wyndham Clark og Sungjae Im 3-1 over Sam Burns, mens Russell Henley og Ryan Fox delte. 9½-2½ til USA og samlet 17-13.

Der var kun enkelt ubesejret spiller i den samlede match. Det var Jackson Koivun, der ikke blot scorede 2½/3, men også fik fornøjelsen af at sætte det putt, der gjorde matchen matematisk sikker. Den chance havde Russel Henley haft et par minutter forinden, men han missede.

Forskellene i scoring var store på det europæiske hold: Tom Kim sikrede 4 point af 5 mulige og Si Woo Kim 3/5, mens Echavarria scorede 0/2.

Heldigvis var der spænding meget længe, og der bliver forhåbentlig ikke tale om afskaffe Presidents Cup, der trods alt byder på meget god golf og spænding.

U.S. President Donald Trump reacts to the crowd on the first tee prior to Sunday’s Singles on day four of the Presidents Cup 2026 at Medinah Country Club on September 27, 2026 in Medinah, Illinois. (Photo by Michael Reaves/Getty Images)

Donald Trump (billedet/Getty) besøgte matchen og kastede glans over dens blomster, men han kommer næppe uden om, at han var den dårligste spiller på de to hold – og han forsvandt hurtigt.

 

Forrige artikelJeff Winther blev nr. 10 – sikker sejer til Matt Fitzpatrick
Næste artikelScoringsprocenter i Presidents Cup
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.