18. hul havde en hovedrolle i dagens anden runde af DM i slagspil på Royal Club. I damerækken førte Cecilie Finne-Ipsen, Hjortespring før sidste hul, et slag foran Puk Lyng Thomsen, Frederikshavn. Hun sluttede imidlertid med en bogey, mens frederikshavneren fik birdie, og så var stillingen i toppen: 1. Puk Lyng Thomsen -3. 2. Cecilie Finne-Ipsen -2. 3. Natacha Høst Husted, Smørum par. 4. Kathrine Vynne Laursen, Helsingør +1, i øvrigt efter at være sluttet birdie-birdie! Cuttet blev +13, som kun blevc klaret af de minimale 12 spillere.

Hos herrerne spillede Jens Kristian Thysted, Smørum (billedet, Jesper Vinzents) en mystisk runde i -1: bogeys på 7-9, tre birdies på 10-13, bogey på 16 og så …. eagle på 18. Dermed har han taget føringen i -2, to slag foran Noah Phan, Stensballegaard par (-3 i dag). 3. Malthe Rasmussen, Møn og Oscar Holm Bredkær, Dragør +1. 39 spillere klarede cuttet, som var +11.

Herrerne slår ud til finalerunden kl. 8, mens damerne indleder kl. 9.50.

 

Forrige artikelGolf i baggrunden i tilskuerfattig LIV-turnering
Næste artikelStenson fører LIV Invitational
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.