Aguilas er et stadig ukendt område for de danske golfere, en rigtig charmerende fiskerby, som er vokset med stor hastighed de seneste år, en ægte ”Andalusisk perle” som ligger helt ud til den hyggelige lystbådehavn og den populære strandpromenade med et væld af restauranter og spanske tapas barer, den lokale fiskeauktion er en daglig begivenhed, som bestemt er et besøg værd. Det idylliske område ”Isla de Fraile” som er kendt for specielle fugle arter og smuk natur, her findes der stadig rester af ruiner m.m, ligger kun få minutter fra strandpromenaden.

Golfbanen Aguilon er en meget smuk bane som ligger højt, med betagende udsigt til alle sider, og en velholdt bane som er blevet meget populær, for deres familiære måde at byde spillerne velkommen på. Og tæt på banen liger den nyopdagede krystal/mineral-grotte ”Geoda de Pulpi”, den største i verden, som bliver besøgt af folk som kommer langvejsfra for at opleve det fund og den dejlige atmosfære i Aguilas.
Man kan også udforske storbyen Lorca, som byder på mange kulturelle oplevelser, typisk spanske restauranter og Katedraler m.m, og på vej tilbage til Aguilas ligger golfbanen Lorca, kun ca 20 min fra resortet….

Byen Aguilas er et sandt paradis for golfere som ønsker at feriere et sted hvor man føler sig hjemme og gerne vil vende tilbage år efter år, den lokale befolkning er meget imødekomne og man kan vælge at bo på hyggeligt familiært lejligheds resort med restaurant og værested med TV stue og stor terrasse for ”after-golf” på resortet eller luksus hotellejligheder med mange faciliteter, lige ud til havnen og starten af strandpromenaden, begge dele langt billigere end de fleste andre golfområder.
Så alt i alt en rigtig god kombination for en golfferie i smukke omgivelser til en overkommelig pris……

Forrige artikelBlokhus Golfcenter får to Padelbaner til sæsonstart
Næste artikelDanskere køber bolig i Spanien og Frankrig med hjælp fra Nykredit
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.