Amalie Leth-Nissen (billedet) er startet solidt i Augusta, hvor den kvindelige verdenselite krydser klinge i Augusta National Women’s Amateur.

Med to birdies og tre bogies gik hun første runde i +1 og ligger som delt nr. 9. De to første runder spilles på Champions Retreat, mens finalerunden bliver spillet på den bane, hvor verdens bedste i næste uge spiller Masters.

Italieneren Benedetto Moresco og Anna Davis, USA deler føringen i -2.

— o0o —

I Sydafrika er to danske spillere med i Investec South African Women’s Open. Bedst ligger efter første runde Linette Holmslykke som nr. 65 i +4, mens Smilla Sønderby er nr. 80 i +5. Der skal kæmpes for cuttet torsdag.

— o0o —

De mandlige amatører spiller Copa Sotogrande i Spanien, og her deler det danske hold efter første runde føringen i +5 med Spanien og Frankrig med England to slag efter.

Individuelt er Hamish Brown nr. 2 i -2, et enkelt slag efter Jaime Montojo, Spanien.

Forrige artikelUgens Tv-golf: Årets første major
Næste artikelWoods spiller – spiller ikke – spiller – spiller ikke
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.