Efter flere baneforbedringer er der nu kun et enkelt blindt hul tilbage på Odense GKs 18 hulsbane, og det bliver der for tiden rådet bod på, når teestedet på 11. hul hæves.
Der er flere ændringer på vej. Banens mest ujævne teested, som man har fundet på hul 4, bliver sløjfet, og der anlægges et helt nyt teested. På hul 8 nedlægges to barske bunkers, der var blevet for svære at undgå, når man samtidig skulle tage hensyn til nye, voksende træer.
Den sidste ændring vil glæde mange, der har fundet renden foran tredje green uretfærdig, fordi den ofte straffede gode slag. Da der i forvejen såvel en sø foran tee og endnu en rende på tværs af fairway, bliver renden foran green simpelthen sløjfet.
Yderligere er klubben i gang med at anlægge en ny indspilsgreen.

Forrige artikelDem holder vi øje med i 2021
Næste artikelVejle GC – 50 år og hele tiden bedre
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.