Sebastian Cappelen føjede Rocket Mortgage Classic til sin lange række af missede cuts. Efter to runder lå han i +1, mens cuttet var -3.

Joaquin Nieman fra Chile er endnu engang med i toppen. Han deler føringen i -10 med englænderen Tom Lewis, og en eller anden gang må han vinde. Troy Merrit, Chris Kirk og Max Homa deler tredjepladsen i -9.

Finske Castren fører

Det ser ud, som om Matilda Castren (billedet/ Getty) fra Finland kan få superstjernestatus. For nylig vandt hun for første gang på LPGA, og nu fører hun Volunteers of America Classic i -10 efter to runder i -5. Hun er to slag foran Jeong Lee6 og Jin Young Ko, der slås for at få sin førsteplads på verdensranglisten tilbage.

Nanna Koerstz Madsen ligger lunt som nr. 15 i -4 efter en runde i -1. Vi ved, at hun pludselig kan eksplodere i birdies, så vi krydser alt, hvad vi kan, for at det sker her.

Forrige artikelLasse Jensen vandt igen – flot runde af Nicolai Kristensen
Næste artikelNicolai Kristensen deler førstepladsen – Homslykke nr. 14 og Jeff Winther nr. 21.
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.