Det danske damelandshold med Cecilie Leth-Nissen, Olivia Grønborg og Natacha Høst-Husted skuffede stort ved første runde af VM for damer, Espirito Santo, der i dag startede i Abu Dhabi.

Kun tre af de 36 deltagende nationer, Kina, Chile og Bolivia, var dårligere end den danske Smørum-trio, som var hhv. 3,4 og 6 slag over par, og da to scores tæller er Danmark noteret for 7 over par på delt 32. plads. Det er hele 14 slag efter Spanien, der fører i -7, og 12 slag fra en medalje, der som udgangspunkt var ambitionen.

Meldingen fra Abu Dhabi går på at spillet var bedre end resultatet, men det er tankevækkende, at de tre spillere tilsammen blot kunne præstere tre birdies.

Canada -6, og Irland -5 ligger på anden- og tredjeplads.

Foto: Fra landstræner Thomas Brønd Poulsens Facebook, mens smilede stadig var store.

Forrige artikelTak for hjælpen turneringen
Næste artikelFlot udlæg af Emily i Malaysia
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.