Novra for en festdag for danskerne på HimmerLand!

Først spillede Niklas Nørgaard Møller en fremragende formiddag i -6, men da runden var omme, var han kun fjerdebedste dansker!

Marcus Helligkilde (billedet/Svend Novrup) og Rasmus Højgaard ligger nr. 2, delt med Matthew Southgate og Ewen Ferguson i -8, mens Søren Kjeldsen deler sjettepladsen med Rikard Karlberg og Francesco Laporta i -7, og som delt 11 finder vi så Møller, Lucas Bjerregaard og Jeff Winther i -6.

Lucas Bjerregaard fik dagens eneste bogey på 18, og det var en fin redning (foto: Svend Novrup)

Meget længe troede vi, at -8 var nok til føring, men så sluttede Ross McGowan af med eagle-birdie og kom til -9.

Det var det eneste, der ikke føltes helt perfekt på første dag med solskin og stille vejr. Det bliver endnu bedre i morgen, så der skal nok stilles nogle drilske pinde.

Lad os få nogle flere danske placeringer med: 45. Lasse Jensen. 62. Thomas Bjørn og Morten Ørum Madsen, mens Thorbjørn Olesen og Christian Jacobsen ikke er længere væk, end at de stadig kan klare cuttet, og det kan såmænd også Oliver Hundebøll, Sebastian Friedrichsen og den skadede Nicolai Højgaard i +2, hvis han stiller op.

Vejret forudsiges også at blive perfekt i weekenden, så er der billetter tilbage, et det om at komme til HimmerLand. Måske får vi endelig den første danske vinder?!

Forrige artikelBanen bliver savet over!
Næste artikelOgså toere på LPGA og ChallengeTour
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.