Har Niklas Nørgaard været i overtræning?

Spørgsmålet melder, efter at han mandag faldt under vandskiløb og beskadigede ryggen, så han kun med besvær kunne komme til Stockholm, hvor han ikke nåede at spille banen en eneste gang før starten på Volvo Car Scandinavian Mixed.

Pyt med det! Han (på Jesper Vinzents billede sammen med sin caddie Kasper Estrup) og tyske Yannik Paul benyttede sig af den lette vind fra morgenstunden og tog spidsen i -7 (63). Turneringen er for begge køn, men første dag syntes banen at favorisere mændene. Thaien Trichat Cheenglab er på den delt tredjeplads eneste kvinde i top-10. Danmark har to mænd med, da Søren Kjeldsen er delt 7 i -5.

Nicole Broch Estrup og John Axelsen ligger delt 49 i -1, mens de øvrige danskere skal bruge en flot andendag for at klare cuttet: 116. Marcus Helligkilde +3. Smilla Tarnig  Sønderby +4. 143. Amalie Leth-Nissen +6.

På Samsø tog Sebastian Wiis, Odder spidsen i Thomas Bjørn Samsø Classic by Samsø Festival med en runde i -9, banerekord, der bl.a. inkluderede to eagles. Han er i -14 to slag foran islænderen Axel Boasson, som tangerede banerekorden og ligger i -12. De øvrige syv spillere i top-9 er alle danskere: 3. Anders Emil Ejlertsen, Viborg og Peter Launer Bæk, Odense Eventyr -10. 5. Kasper Nyland, Silkeborg/Ry (am), Victor Sidal Svendsen og Jonathan Gøth Rasmussen, Søllerød -9- 8. Oskar Ambrosius, Viborg og William Gøth-Rasmussen, Helsingør -8.

Thomas Bjørn kom rundt i par og ligger som nr. 14 i -5.

Sidste dag sendes spillerne fra såvel 1. som 10. tee fra kl. 7. Førerbolden fra hul 1 kl. 8.

I Andalucia Challenge de Cadiz på en bane, som et firecifret antal danskere har spillet: Iberostar Golf Sancti Petri, deler Nicolai Kristensen, Frederik Birkelund og Hamish Brown 21. pladsen i -3, seks slag efter de førende: Filippo Celli, Italien og Sam Hutsby, England.,

Benjamin Poke er nr. 33 i -2, mens Sebastian Friedrichsen og Jeppe Kristian er nr. 111 i +2 og Victor Bjørløw nr. 127 i +3.

Endelig skal vi have med, at Nikolaj Hammergaard fra Smørum fører EM Midage i -4.

Forrige artikelPeter Launer Bæk fører på Samsø
Næste artikelLuksus i Paris og hole-in-one i Himmerland
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.