Fredag skrev Nanna Koerstz Madsen på Facebook, at ’Evian er et bæst’, og at hun var glad for, for første gang i tre forsøg, at have klaret cuttet på banen.

Lørdag bed bæstet så eftertrykkeligt fra sig. Nanna gik 3. runde af Evian Championship i 81 slag (+10) og ligger klart sidst af de 72, der klarede cuttet. Bedre gik det for Nicole Broch Larsen, der ’kun’ var 3 over par og er nummer 60.

I toppen er det stadig ’de åbne koreanske mesterskaber’. Fem af de seks spillere der er indenfor top5 er koreanere, kun kinesiske Shanshan Feng hænger lige på – på delt 5. plads. Hyo-Joo Kim fører i -15, Sung Hyun Park er i -14 og Inbee Park og Jin Young Ko deler tredjepladsen i -11.

Foto: Getty Images

Forrige artikelRegelquiz: 7 spørgsmål om green!
Næste artikelSommerens dresscode
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.