Jacob Skov Olesen (billedet/ Getty) er delt nr. 1 i -4, Nicolai og Rasmus Højgaard delt nr. 10 i -2, John Axelsen delt nr. 20 i -1, Thorbjørn Olesen nr. 45 i +1 og kun Niklas Nørgaard havde en skidt dag, som han sluttede som nr. 134 i +6 på Royal Portrush, hvor The Open indledtes torsdag.
Da Jacob Skov Olesen var tidligt ude, kunne man stort set hele dagen se ham toppe leaderboardet. Også, fordi han lå i -5, til han fik bogey på 18. Et kort øjeblik nåede Harris English også til -5, men han røg tilbage med en omgående bogey. Olesen, der sidste år vandt EM for amatører og derefter klarede cuttet i The Open, spillede med den yderste modenhed og ro, og det bliver spændende at se, om han kan holde fast i den stil lørdag. Det er trods alt en bane fuld af prøvelser, hvilket man fik mange eksempler på.
Roughen er, som det passer sig i en major, modbydelig. Mange af greens skal man ramme hårfint præcist for ikke at rulle af igen, og torsdag var der også en frisk vind en stor del af dagen samt en voldsom regnbyge en overgang. Der var dog stort set lige svære forhold formiddag og eftermiddag, og banen har en skøn kulisse for turneringen.
Den komplette stilling i toppen i toppen er: 1. Jacob Skov Olesen, Haotong Li, Kina, Matt Fitzpatrick, England, Christiaan Bezuidenhout, Sydafrika og Harris English, USA -4. 6. Matthew Jordan og Tyrell Hatton, England, Scottie Scheffler, USA og Sadom Kaewkanjana, Thailand -3. 10. Bl.a. Nicolai og Rasmus Højgaard -2. 20. John Axelsen samt bl.a. Jon Rahm, Shane Lowry og Rory McIlroy -1 McIlroy var en stor del af runden over par, men kom med stort besvær på den rigtige side af par.
Viktor Hovland og Ludvig Åberg er delt nr. 72 i +2.





























