Der er fuld gang i anden runde af The Players Championship på TPC Sawgrass, og for de fire danske deltagere er målet foreløbig kun at klare cuttet, som formentlig bliver +1 eller evt. +2.
Efter tre huller af runden ligger Nicolai Højgaard i +1 på den aktuelle cutgrænse, efter at han på femte hul slog i vandet, siden slog i dyb rough og heldigvis slog sit chip til flaget, så han slap med en dobbeltbogey. Han er nr. 52 og eneste dansker på den rigtige side af cutgrænsen, mens de øvrige to: Rasmus Højgaard +3 og Thorbjørn Olesen +7 ikke er på banen endnu.
Det er Sepp Straka (billedet/ Getty), der er i -7 efter fire huller. Rory McIlroy trak først umiddelbart før starten torsdag beslutning om at spille, men er besværet af sin ryg og ligger efter fire huller på cutgrænsen +1. Scottie Scheffler er nr. 41 i par, mens Collin Morikawa trak sig med en rygskade før første runde.
I Women’s Australian Open klarede Smilla Tarning Sønderby cuttet som nr. 51 i +4 efter en runde i -1. Det er slut for Sofie Kibsgaard +9. Cecilie Finne-Ipsen +10 og Amalie Leth-Nissen +15. Turneringen føres af franskdamen Celine Herbin -6.






























