Med blot to huller tilbage af Smørum Open på ECCO Tour lå Jeppe Kristian og svenskeren David Nyfjäll lige i -16. På hul 17 par 3 kom Jeppe Kristians udslag i kontakt med nogle grene, og det kostede en bogey.

På 18 skulle han satse maksimalt, men det kostede endnu en bogey, og da Nyfjäll spillede sig til en smuk birdie, så det pludselig slet ikke ud, som om der havde været spænding.

Det var imidlertid en ny imponerende præstation af Kristian, der allerede har seks top-10-placeringer i år og krøb frem som nr. 2 på Road to Europa. Her er Victor Bjørløw nr. 4 og Oliver Hundebøll nr. 7, efter at de i dag var med på den delte fjerdeplads i -10. Anders Emil Ejlersen snuppede tredjepladsen i -12.

Næste turnering på ECCO Tour er Samsø Festival Classic – by United Tickets i den kommende uge.

Vinderbilledet er taget af Jesper Vinzents.

Forrige artikelBen Griffin imponerer igen i The Memorial – seks deler føringen i US Women’s Open
Næste artikelLucas og Jeff på toppen – fredagsoversigt
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.