Der er skrevet hundredevis af historier om golfsporten og golfspillet i løbet af det år, der nu lakker mod enden. Vi har forsøgt at samle de 10 bedste set med en blanding af danske og internationale briller – på godt og ondt. For en ’god historie’ er jo ikke altid en positiv historie.

8: Langsomt spil

Intet nyt under solen her. Langsomt spil er golfsportens måske værste fjende, og emnet fik ved flere lejligheder ekstra opmærksomhed i år fordi et par af de bedste professionelle spillere, personificeret ved især Bryson DeChambeau og J.B. Holmes, var ved at drive både tv-seere og deres respektive medspillere til vanvid med golf i sneglefart.

Især DeChambeaus to et halvt minut lange forberedelse til et 8 fods putt under Northern Trust blev et viralt hit. DeChambeau selv mener at han er offer for en hetz, men har dog lovet at sætte farten op.

Foto: Getty Images.

Forrige artikelHvor mange vandt Snead egentlig
Næste artikelDe 10 bedste golfhistorier i 2019 #7
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.