‘Den ULTIMATIVE banegennemgang af Great Northern før Danish Golf Championship’ kalder Mads Jørgensen med rette den video, som du kan finde på adressen
https//youtu.be/E0_4OnFDv8o
Her spiller Mads Jørgensen banen således, som den står under turneringen, dvs. at de daglige hul 1-9 er byttet med hul 10-18. Han forklarer også, hvorfor man har gjort det.
Mads Jørgensen er så god en spiller – og modig – at han spiller banen uden at klippe dårlige slag ud, og undervejs får vi dels længden på hvert enkelt hul og i farten også Made in Denmark/ Danish Golf Championships historie.
Videoen er den perfekte forberedelse, hvadenten du kommer til turneringen, eller du sætter dig og ser den på tv.
































