Artiklen er sponsoreret

Til at hjælpe dig med at finde ud af hvilke golffilm du skal se, har vi her samlet en liste over nogle af de bedste golffilm i vilkårlig rækkefølge.

Du kan derfor roligt begynde at lave popcorn og smide dig i sofaen, for der er masser af gode film at se, som golffan. Vi kommer her med vores bud.

The Greatest Game Ever Played (2005)

Vi starter med filmen der portrætterer Francis Ouimets utrolige triumf, da han som amatørspiller i 1913 vandt US Open. Her kommer man helt ind under huden på Francis spillet af Shia LaBeouf og hans kamp for at overdøve den generelle tankegang i samfundet, om at golf udelukkende var et spil for de velhavende. Filmen har et smukt budskab, og vil fungere perfekt til en fredags aften foran TV’et. Hvis du ikke allerede har set den, er det hvert fald en af dem der bør stå højest på listen.

Tiger Woods: Achieving Greatness (2016)

Hvis du virkelig er stor Tiger Woods fan, så lærer du nok ikke meget nyt i denne dokumentar om en af historiens absolut bedste golfspillere, men filmen er stadig værd at se. Filmen udkom i 2016, altså før Tigers vanvittige comeback sidste år, og her får du hele historien om amerikaneren, der den dag i dag stadig er med helt fremme, hvor det gælder. Føler du dig nostalgisk, er det her en af de bedste måder hvorpå du kan genleve Tiger Woods største øjeblikke.

Kilde: Unsplash

Bobby Jones Stroke of Genius (2004)

Denne film har mange ligheder med The Greatest Game Ever Played, men i stedet for Francis Ouimet fokuserer denne film på Bobby Jones, der uden tvivl var den mest dominerende golfspiller fra hans tidsperiode, og som også var med til at stifte Augusta National. Han var ikke bare en god golfspiller men en af de bedste overhovedet nogensinde. Desværre havde amerikaneren også et stort attitude problem, som skulle vise sig at blive hans akilleshæl. I filmen følger man således hans udfordringer til the British Open, hvor han i starten ikke formår at slå til. Han vender dog tilbage med stor stil senere i karrieren, hvor han som den første nogensinde vinder en Grand Slam. Budskabet i filmen bliver noget i stilen af, at det at lære at kontrollere sine følelser, er noget af det sværesete i livet og specielt på golfbanen! Det er helt sikkert også en film, der skal krydses af på listen, hvis du ikke allerede har.

Tin Cup (1996)

Denne film er ikke lavet på en sand historie, som det er tilfældet med de andre på denne liste, men det gør den ikke mindre seværdig. Tin Cup er en romantisk komedie, som du kan se med din bedre halvdel, og den handler om golftræneren Roy McAvoy, der forelsker sig i hans rivals kæreste Dr. Molly Griswold. Efter et væddemål mellem Roy og hans rival kvalificerer Roy sig til US Open, som han forsøger at vinde for at imponere Molly.

Så her er en masse timers tv underholdning til golffans imens vi venter på sommeren og på at komme ud på greenen igen.

Artiklen er sponsoreret

Forrige artikelImmelmann bliver yngste Presidents Cup-kaptajn nogensinde
Næste artikelPå jagt efter kop-in-one
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.