Fem gange tidligere er US Open spillet på Pebble Beach, og fem gange har der været sensationelle afslutninger, om end af vidt forskellig slags.
1972: Jack Nicklaus, der gentagne gange vandt Bing Crosbys Pro-Am på banen, vandt sin 11. major og slog et af sin karrieres mest berømte slag. Han fortæller selv: – På par-3 hullet 17 stod vinden voldsomt ind i mit ansigt fra venstre. Jeg valgt et fuldt 1-jern og havde været helt tilfreds, hvis jeg var havnet i bunker.
Bolden hoppede på green, ramte flaget og lagde sig pænt ved siden af hullet til en let birdie. Gennemsnitsscoren i sidste runde var 78,8, Nicklaus vandt i +2, tre slag foran nærmeste konkurrent.
1982: Tom Watson og Nicklaus lå lige, da Watson skulle chippe fra semirough på 17.
– Få den tæt på, rådede caddien.
– Jeg holer den, mente Watson, og da han gjorde det, løb han en berømt æresrunde omkring greenen.
For en sikkerheds skyld sænkede han et putt fra 6 meter på sidste hul for to slags forspring.
1992: Tom Kite var sluttet 19 gange i top-10 og var blevet 42 år.n Sidste runde var en barsk oplevelse med et scoringsgennemsnit på 77,3, men to spillere klarede at slutte under par: 1. Tom Kite -3. 2. Jeff Sluman -1.
2000: Millenium-turneringen måtte gerne være speciel og blev lagt på Pebble Beach, hvor man fik en ny slags spænding under umulige forhold: Hvor mange ville slutte under par? Hvor stor margin ville vinderen have?
Tiger Woods spillede en af sit livs flotteste turneringer. Ikke et eneste treputt og 34 etputt. Han sluttede i rekordscoren -12, og det var med et rekordforspring på 15 slag til nr. 2. Utroligt, og han vandt også de tre følgende majors.
2010: Endelig var det europæernes tur: Man troede ikke sine egne øjne, da nordireren Graeme McDowell i par sluttede et slag bedre end Gregory Havret, mens Ernie Els blev nr. 3 og Phil Mickelson/ Tiger Woods delte fjerdepladsen.
