Der er en helt særlig stemning på Kerteminde havn! På Dosseringen 28 ligger en villa med beliggenhed ’Et stenkast fra vandet’ – for en gangs skyld er det sandt. Huset ligger så tæt på havnen, at man over den gule havemur kan nyde bådene på vej ind i fjorden.

100 meter til højre fra hoveddøren står du med fødderne i vandkanten på Sydstrandens hvide sand med det blågrønne hav foran dig og et par hundrede meter væk de poetiske badehuse i mange farver bag Strandpromenaden.

Tag morgenkåben på og en gryde i hånden og nyd en morgendukkert samtidig med, at du tager aftensmaden med hjem. I et hav af roser kan du nyde dine selvlukkende muslinger eller en makrel fra røgeriet for enden af vejen og samtidig høre havet i det fjerne. Hvis du er vild med alt godt fra havet, kan du hente en friskfanget hummer på en af de små kuttere lige overfor eller besøge Boris, der laver fish&chips.

Du når Kertemindes hyggelige bymidte på to minutter til fods eller på cykel, medmindre du på vejen stopper og springer i Norets klare vand eller besøger den lækre fiskerestaurant Rudolf Mathis.

I Lundsgaard Gods´ tre skove kan du gå eller løbe ture, hvor du kan følge naturens skiftende skønhed året rundt – fra spirende anemoner og liljekonvaller til kølige mørkegrønne sommerskove og efterårets farvepragt med alle nuancer af rødt og gyldent.

Hvad enten du fisker, spiller golf – Great Northern ligger ca. 1½ km væk – eller elsker marsvin eller kirsebær, byder Kerteminde på det eksklusivt bedste af, hvad der findes. Den gamle smedje er et smukt hus, udført i gode og gedigne materialer.

Huset kan købes, og det kan blive dit!

Ovenstående er en betalt advertorial

Forrige artikelDe personlige stole ved Masters
Næste artikelAngel Cabrera kan spille igen efter to års fængsel
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.