Tredje runde af Scottish Open blev et sandt mareridt for især de senest startende, der måtte spille i regn fra start til slut, skiftende mellem almindelig regn og silende regn.

Det blev en kamp for at komme bare nogenlunde gennem runden i takt med at der dannede sig søer på fairway og greens, og flere bunkers blev oversvømmet.

Inden det blev rigtigt slemt var Jeff Winther kommet rundt i 69 slag (-2) og 4 under totalt, hvilket var en 25. plads da han kom ind. I løbet af de følgende timer blev hans placering støt forbedret og den sidste bold endelig nåede ind, var Winther del af en mange delt 10. plads, og bare tre slag fra en andenpladsen. I en uge som denne, med syv millioner US dollars i præmiesum vil selv en Top10 placering give en guldrandet ugeløn.

Rasmus Højgaard kæmpede sig rundt i 73 slag (+2) og faldt tilbage til 31. pladsen i 2 under par, men det er jo sådan set bare to slag fra en Top10 placering.

Kamp mod vejret

De førende måtte virkelig kæmpe for at holde grips og handsker tørre, og for blot at holde sammen på en score. Tommy Fleetwood og Wade Ormsby kom begge rundt under par og satte føringen i klubhuset med 7 under par, det er en delt andenplads med svenske Markus Kinhult, der lavede seks birdies, seks bogeys og seks pars, og Ian Poulter, der lavede bogey på sidste hul.

Det bragte Robert Rock (billedet) alene i spidsen med to slag i -9, efter en runde i 1 over par. De to andre i dagens sidste bolde, Lee Westwood og Lucas Herbert gik hhv. +5 og +8.

Foto: Getty Images

Forrige artikelChallenge Tour: Alle fire klarer cuttet
Næste artikelUSA: Superrunde på PGA
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.