Om du spiller golf eller ej, venter eventyret på dig hos Blixen Tours, der skræddersyr hver enkelt rejse efter de personlige ønsker, og som har eksotiske destinationer af mange slags.

Vil du spille golf, er Mauritius, Sydafrika og Dubai de oplagte steder. På Mauritius kan du fx bo på Anahita og spille Ernie Els’ skønne bane, eller du kan bo på Shangri La Le Touessrok og spille Bernhard Langers unikke Ile aux Cerf-bane, der snor sig gennem et tropisk paradis. En udflugt på øen byder på attraktioner som en helt usædvanlig botanisk have og et farvestrålende marked i hovedstaden Port Louis.

I Sydafrika kan du vælge klassebaner over hele landet. Fra Krueger Park i nord over Johannesburg og Fancourt til Cape Town. Du kan kombinere med safari og besøg på fantastiske vingårde, fx omkring Franshoek, hvor en vinsporvogn kan køre dig mellem de forskellige vingårde, så du ikke har problemer, hvis du kører i lejebil.

I Dubai bliver der stadigt flere baner, og bl.a. var det her, Thomas Bjørn gik fire runder med Tiger Woods og besejrede ham i Dubai Desert Classic. I Dubai kan du såmænd variere med skiløb på en stor indendørs slalombakke.

Vil du primært opleve natur og slappe af, er Maldiverne og Seychellerne oplagte mål. Seychellerne har faktisk en udmærket 18 huls golfbane på Praslin, som man kan kombinere med hovedøen Mahé.

Skal man giftes, findes verdens bedste honeymoonmål på Denis Island, en af de yderste af de 110 øer, der over et næsten astronomisk stort geografisk område udgør nationen.

Er de vilde dyr det vigtigste, er Kenya et oplagt rejsemål, og så er der måske det mest eventyrlige af alle tilbud: En 10 dages togrejse med det overdådigt luksuriøse Rovos Rail, hvor man som golfspiller under vejs kan spille bl.a. Leopard Creek eller en af Fancourts baner, men man når også på safari, når man ikke kører med toget, der fører en fra Pretoria til Cape Town.

Forrige artikel50 engagerede Veteranbørn i Svendborg Golfklub
Næste artikelJOK har golfskoler i ind- og udland
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.