Alle fire danskere med PGA-kort er til start på TPC Crasig Ranch i Texas, hvor C J Cup Byron Nelson spilles. Forventningerne er særligt store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der i søndags besatte andenpladsen i Zurich Classic of New Orleans, men vi håber også på en fuldtræffer for Thorbjørn Olesen eller Niklas Nørgaard (billedet/ Getty).

TV-bolden hedder Scottie Scheffler – Si Woo Kim – Jordan Spieth.

På LPGA spilles Black Desert Championship i Utah med Emily Pedersen i feltet. Vinderen af Chevron Championship, Mao Saigo, er favorit.

Der er i øvrigt spillet nogle kvalifikationsturneringer til US Women’s Open. Her deltog Marie Elene Madsen på Duke University og blev en smuk nr. 4, men det var ikke nok. Der var kun to kvalificerence pladser.

Sebastian Cappelen, Thomas Bjørn, Nicole Lørup og Gustav Frimodt er enlige danskere på hver deres tour, mens det vrimler med danske spillere i Golfkusten Blekinge, faktisk er der ca 25 til start i turneringen, der startede onsdag morgen.

I amatørmesterskabet German International deltager fire danske piger, men ingen drenge.

Forrige artikelTirsdagsanekdoten ser på Golfens Dag 2025
Næste artikelGreen Time laver efterfølger til Kollegagolf
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.