Brande GK, der er kendt som meget handikapvenlig, afholdt som del af sit 25-års jubilæum DM i Paragolf med tæt på 50 spillere i tre officielle DM-klasser: Herre A (slagspil), Herre B (stableford) og Special Olympics (slagspil). Desuden var der en række for spillere, som pga. stor funktionsnedsættelse kun er i stand til at spille par-3-baner. Her var næsten samtlige deltagere fra Roskilde GK, som i mange år har haft et godt tilbud til denne målgruppe, hvor størsteparten har følgeskader efter blodprop eller hjerneblødning.
Med kun en enkelt tilmeldt dame var der ikke basis for at kåre en dansk mester, men forhåbentlig vil nogen med tiden vil udfordre den p.t. eneste seriøse damespiller – Mette Wegge Lynggaard.
A-rækken (slagspil u. hcp.) var pga. skader og sene afbud som lidt tyndt besat og manglede en række spillere fra bruttolandsholdstruppen. Blandt ni spillere snuppede Flemming Rasmussen fra Birkemose pokal og guldmedalje for næsen af sidste års vinder René Elley og Niels Hansen, begge fra Nordborg.
B-rækken (Stableford) vandtes af Pall Pallson, Nordborg efter hård konkurrence fra Michael Sørensen Flor, Himmelbjerget og Erik Kolmos, Odense GK.
Special Olympics hjermtog Casper Holst-Christensen, Hillerød foran Jonas Lolk, Mølleåen og Troels Højbjerre, Helsingør.
Tak til udviklingskonsulent for paragolf, Jesper Hviid, for rapport og billeder.

Forrige artikel12 danskere på Q-school Stage II
Næste artikelEn restauratør vender tilbage
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.