De store entreprenørmaskiner er kørt i stilling ved Royal Oak i Jels, og de første større stakke af jord præger allerede arealerne, hvor Jelsgaard tidligere lå.

Royal Oak har indledt byggeriet af de ti nye golfhuse, som skal give gæster mulighed for at overnatte ved golfklubben. Borgmester i Vejen Kommune, Egon Fræhr, tog sammen med direktøren i golfklubben, Martin B. Ovesen, det første spadestik i overværelse af Jesper og Jens Arkil samt restauratør Thomas Marxen. De to Arkil-brødre har aktiemajoriteten i selskabet bag golfklubben.

I forbindelse med den officielle igangsætning af byggeriet, som ud over golfhusene også vil komme til at omfatte et længehus med blandt andet wellness-faciliteter samt padeltennis, var der inviteret til et informationsmøde om de nye aktiviteter, som sættes i gang. Omkring 80 gæster var troppet op. Opførelsen af længehuset, som også kommer til at rumme muligheder for selskaber, konferencer og andre møder, indledes formentlig i foråret 2022.

Foto:
Borgmester Egon Fræhr og direktør på Royal Oak, Martin B. Ovesen, tog det første spadestik til byggeriet af de ti nye golfhuse. Bagerst fra venstre er det restaurantchef Thomas Marxen samt Jesper og Jens Arkil fra ejerkredsen.

Forrige artikelEn lille solstråle historie fra Vejle Golf Club.
Næste artikelEn klub i konstant udvikling
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.