The Open er i fuld gang, og er man ikke på banen, kan man følge med fra første til sidste slag på Viaplay, hvor Henrik Knudsen, Leif Nyholm, Michael Lermark og Jesper Kjærbye kommenterer med deres vanlige blanding af kolossal viden og underfundig humor.

Af danskerne er Thorbjørn Olesen kommet på banen og ligger i par efter fem huller. To amatører imponerer. Christo Lamprecht (billedet/ Getty) fra Sydafrika, vinder af British Amateur, fører i -3 for otte huller, et slag foran Stewart Cink med øgenavnet Manden, der dræbte julemanden, og det henviser til den gang, hvor han ødelagde golfverdenens store eventyr ved at tage sejren fra den dengang 59-årige Tom Watson.

Den anden amatør er spanske José Luis Ballestre, som vandt det individuelle EM, og som er i par for ti huller. Dermed ligger han som nr. 10, og det er godt, for selv om scoringsbetingelserne synes at være de bedst tænkelige, spiller de, der er på banen, gennemsnitligt noget over par, og den første snemand er scoret (for uindviede: En otter).

Da vejrbetingelser skulle blive værre ikke kun i dag, men i resten af turneringen, gælder det om at udnytte chancerne, mens de er der.

Forrige artikelTeetimes i The Open og vejrudsigten
Næste artikelSen sydafrikanske amatørsensation – Olesen kom rundt i +2
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.