Odense Eventyr var en af de 112 klubber, der søndag indbød alle til Golfens Dag, og den er formentlig typisk for dagen. Det kan vi i hvert fald håbe, for ca 100 nysgerrige og interesserede mødte frem for at forsøge sig, og et stort antal meldte sig til at fortsætte. Hvor mange, der så¨til slut bliver medlemmer, får vi se.

Inge, Christine og Thomas Vind på Odense Eventyr på Golfens dag.

Ca. 90 – andre – havde meldt sig før Golfens Dag og er allerede i gang. To af dem var Inge og Thomas Vind, der har spillet tre år i Søllerød, før de flyttede til Fyn, og som søndag havde taget deres datter Christine med.

Inge, Christine og Thomas Vind på Odense Eventyr på Golfens dag.

Stemningen i klubhuset var høj ved bordet, hvor to familier, der var godt tilfredse med, hvad de havde oplevet, besluttede sig til at fortsætte, og alle de otte medlemmer er i den alderskategori, golf drømmer om at tiltrække. Se på billedet fra venstre David, Kaya, Selma og Christina fra den ene familie – og fortsæt så med Cilius, der har Luna på skuldrene, Sara og Luca.

Vi afventer spændt, hvor stor successen har været på landsplan og følger op med reportager fra Hirtshals til Rønne i det kommende nummer af GOLFBLADET, der udsendes 10. juli.

 

Forrige artikelChristoffer Bring vandt DM i hulspil med -5 på sidste 6
Næste artikelSimpson ny nummer 1
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.