Akkurat som på golfbanen er det ofte de små marginaler og »a magic touch«, der er udslagsgivende for succes, når virksomheder skal eksponere sig for sit publikum. Det kan være svært at trænge igennem den evige strøm af daglige salgspåvirkninger ude i marken, og derfor skal der ofte lige det lille ekstra til for at gøre sig bemærket.

Når det gælder golfbolde med logo og budskaber – og ikke mindst emballagen, som de gemmer sig i – kan den grafiske virksomhed, Dathoprint i himmerlandske Aars nu tilføre opmærksomhedsværdien en ekstra dimension. Virksomheden har langvarig erfaring med golfbolde i reklamesammenhæng. Men med indkøbet af den ene af kun to digitale lak- og foliemaskiner i Danmark, er der nu mulighed for at tilføje æskerne til golfboldene mere iøjnefaldende og virkningsfulde specialeffekter, der understreger budskab og logo ved hjælp af partiel 3D lak og sølv- eller guldfolie – og endda til en overkommelig pris.

»Da omkostningerne ved opstart er dyre, har det i trykbranchen indtil videre kun været rentabelt ved større produktionsantal, hvis en kunde ønskede specialeffekter på sine tryksager – f.eks. æsker til golfbolde. Men vi kan nu tilbyde små skræddersyede løsninger med god økonomi, idet den nye digitale lak- og foliemaskine er fleksibelt opbygget til at kunne producere meget små oplag«, siger Kasper Dahl – ejer af Dathoprint.

»Og vi har kun fået positive tilbagemeldinger på de elegante og stilfulde æsker til golfboldene. At de grafiske finesser virker mærker vi tydeligt, idet en række af vore kunder nu også har opdateret deres virksomheds øvrige profilerende tryksager med de nye muligheder for øget opmærksomhedsværdi.« slutter Kasper Dahl.

Forrige artikelTirsdagsanekdoten
Næste artikelGolfens Dag
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.