De danske herrer kom i EM for hold ikke i nærheden af at slå Italien i guldfinalen på Killarney Golf & Fishing GC i Irland. Først vandt italienerne begge foursomes, og derefter stod det længe til en 7-0-sejr til sydeuropæerne. Det blev ved 6-1, men det skal ikke fjerne glæden over sølvet til Mads Heller, Claus Borregaard, Andreas Dam Foght, Oscar Holm Bredkjær (billedet Jesper Vinzents), der var dansk topscorer i finalerunderne, Mads Viemose Larsen og Kristian Hjort Bressum, der fik sin anden EM-sølvmedalje på to uger.
Bronzemedaljerne gik til England efter sejr 4-3 over Irland.
De danske drenge var betydeligt tættere på at få bronze i deres kamp mod Sverige i Kaskada, Tjekkiet, men den første foursome blev tabt 0-1, og siden blev en single tabt på 19. hul, og det gav svensk sejr 4-3. Også her må vi ikke glemme, at det er det bedste resultat for et dansk drengehold i årevis, og det blev opnået af Mikkel Tingsted Blum, Frederik Æbelø, Hjalte Hjorth, Oscar Krzton, Mikkel Davidsen og Max Bendixen.
De danske piger vandt kampen om 9. pladsen 3-2 over Schweiz, og det var præcis den placering, man kunne håbe på for Julie Frederiksen, Alma og Liva Krøl Andersen, Izabella Friis, Jessica Dureskov og Christina Jacobsen.
Også de danske damer spillede om 9. pladsen på Slaley Hall i England, men de tabte 1½-3½ til Belgien på Golf de Chantilly i Frankrig. Samtlige spillere: Emma Bunch, Johanna Axelsen, Benedicte Brent-Buchholz, Olivia Grønborg, Alvilda Wiberg og Marie Elene Madsen, bidrog til pointhøsten.
Vi er godt vant, så en de danske placeringer er godkendt, men ikke over forventning. I flere kampe blev der kæmpet forbilledligt, og vi ser allerede frem til næste år.






























