Det er ikke tit, at vi citerer Biavl.dk, men her kommer undtagelsen:
Mange arter af bier er trængt i det danske landskab på grund af pesticider, mangel på blomster, som giver nektar og pollen, samt mangel på redepladser. Golfbaner dækker betydelige grønne arealer med vidt forskellige behov for pleje. Ved en målrettet indsats kan store dele af disse grønne arealer indrettes med blomstrende områder og beplantninger af buske og træer til gavn for fugle, sommerfugle og bier. En indsats, som kan blive bemærket og påskønnet, ved at golfbanen bliver anerkendt som bivenlig.

Dansk Golf Union har udarbejdet et katalog over natur- og miljøtiltag. Deri fremgår det, at Natur- og Miljøarbejdet er en vigtig indsat for enhver golfklub, idet nogle investeringer kan give direkte afkast i form af besparelser på både den korte og lange bane ….
En række golfklubber gør i dag en stor indsats for at leve op til de høje miljøstandarder, som beskrives i kataloget. For dem vil det ikke være svært også at blive anerkendt som Bivenlig. Anerkendelsen som bivenlig medfører, at golfklubben modtager et diplom, som kan hænges op i klubhuset, og ret til at bruge anerkendelsen i pressemateriale i samarbejde med den lokale biavlerforening.

Behøver vi læse mere? Fornemt af såvel DGU som biavlerne.

Forrige artikelRasmus Højgaard nr. 10 – Martin Leth Simonsen nr. 4 – svensk sejr på LET
Næste artikelSam Burns vandt i omspil – Steven Alker vandt, da Langer gik baglæns – Eun Hee Ji vandt i match play
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.