Trods barske vejrudsigter mødte syv forventningsfulde unge spastikere og flere forældre op, da DGU, Sports for Brains og Hørsholm Golf holdt åbent hus. Målgruppen var børn og unge med CP (Spasticitet) og fælles for alle var et stort gå-på-mod.
– Nogen vil nok hævde, at syv unge potentielle golfspillere ikke lyder så imponerende, men paragolf er jo en ’niche’ i dansk golf, som vokser stille og roligt. Arrangementet i Hørsholm er vores første forsøg på at henvende os til en lille, specifik målgruppe. Vi vurderer det som en succes og vil overvejeat afprøve konceptet andre steder i landet, udtaler DGU´s paragolfkonsulent Jesper Hviid.

Dagens program var instruktion fulgt af varm kakao til de let forfrosne unge efter to timer udendørs.
Hørsholm Golf tilbyder permanent godkendte Paragolf-spillere at spille gratis mod fremvisning af EDGA-spillerlicens.

Forrige artikelKoerstz Madsen nr. 7, beskedent på Challenge Tour
Næste artikelSunset Golf lukker
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.