I AT&T Pebble Beach Pro-Am delte Viktor Hovland (billedet) og Sebastian Cappelen midt på tredje runde deres placering i -3, men derefter skiltes de pludselig af fire slag.

Nordmanden triumferede på hul 14, hvor han bold gik direkte i koppen for hole-in-one, mens Cappelens 16. hul for dagen, hul 7, indbragte ham turneringens anden dobbeltbogey. Dermed lå Hovland nr. 24 i -5, mens Cappelen forsvandt ned som nr. 75 i -1.

Heldigvis ligger cuttet, 60 og lige, først, når hele feltet har spillet alle tre baner, så i aften har Cappelen på Pebble Beach chancen for at nå frem. Cuttet er aktuelt på -3.

Phil Mickelson overrasker stadig med glimrende spil og ligger som 3 i -11 efter en runde i -7, der endog en overgang var i -8. Foran sig har han Nick Taylor -14 og Jason Day -12.

Poke stadig i top-20

Der er sekundært cut i ISPS Handa Vic Open på European Tour, og det klarer Benjamin Poke, selv om han efter en lovende start med to birdies sluttede dagen i +2 og faldt tilbage i -7, der giver ham en placering som nr. 20.

Australske Min Woo Lee skød til tops i -15, tre slag foran landsmændene Marcus Fraser og Travis Smyth -12.

To danskere videre på Challenge Tour

To af fem danske deltagere klarede cuttet i ´RAM Cape Town Open. Det var Martin Leth Simonsen og Nicolai Kristensen, der begge ligger som nr. 22 i -3, otte slag efter den førende sydafrikaner, Daniel van Tonder. Niklas Nørgaard Møller kæmpede godt med anden runde i -3, men manglede i +1 stadig to slag i cuttet.

Førerbold i knibe

Scorerne var meget lavere på tredje runde af ISPS Handa Vic Open på LPGA. Forholdene var tricky, og det fik ikke mindst Ally McDonald, der lå på andenpladsen, at føle. Med en runde i +9 for dagen med fem bogeys og to dobbeltbogeys røg hun tilbage som nr. 24 i -3.

Madelene Sagström gik med birdie på sidste hul i +2 for dagen og ligger som nr. 2 i -11,  mens en ‘ny’ koreaner, Ayean Cho, er gået i spidsen i -12.

Forrige artikelBenjamin Poke godt med i Australien
Næste artikelTaylor, Phil M og Day kæmper om sejren, Cappelen ude, Kristensen rykker og barsk skæbne for svensker
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.