Kig godt på billedet. Der IKKE taget i Oslo i går. Viktor Hovland kæmpede med vejrets værste luner i det sydlige Californien, på Torrey Pines’ frygtede South Course, men han trivedes åbenbart i det kolde, våde og blæsende vejr; måske fordi det mindede ham om hans barndoms vintre hjemme i Norge.

Hovland gik South Course i 65 slag (-7), på en dag hvor vejret var så dårligt, at man måtte afbryde runden en times tid, da vindstødene over banen, der hænger på en klippetop ud til Atlanten, ikke gjorde det muligt at spille golf. Det er en helt vild score!

Hovland fører Farmers Insurance Open i samlet 9 under par, to slag foran en imponerende sekstet bestående af forrige års vinder og sidste års runner-up Jon Rahm, Patrick Reed, Lanto Griffin, Tony Finau, Ryan Palmer og Adam Scott.

Vejret skulle klare op til weekenden, så det ligner en hæsblæsende finaleweekend på banen, der senere på året skal være vært for US Open.

Weekenden bliver uden Sebastian Cappelen. Han både startede og sluttede med birdies på South Course, men de 16 huller derimellem var tæt på katastrofale, især banens bag9 hvor Cappelen lavede fem bogeys og en dobbeltbogey. Han deler skæbne med prominente navne som Harris English og de tre tidligere verdensettere Jason Day, Jordan Spieth og Brooks Koepka.

Foto: Getty Images

Forrige artikelWinther og Højgaard klar til weekenden
Næste artikelCasey tilspiller sig favoritværdigheden
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.