Oliver Hundebøll (billedet/ Per Pedersen) synes ikke at være til at stoppe, efter at han vandt sin første sejr. En god placering i forgangne weekend, og i dag gik han i spidsen for Limpopo Championship med en pletfri runde i -9. Endda så det ud, som om der ville komme en plet på det allersidste hul, hvor han slog i vandet, men lur mig, om han ikke reddede sin par med en ‘sekundær eagle’!

Samlet ligger han i -14, et slag foran Nick Bachem, Tyskland. Yderligere tre danskere klarede cuttet: Nicolai Kristensen som nr. 12 i -8, Martin Leth Simonsen som nr. 30 i -6, og så smuttede Peter Laune Bæk med en birdie på sidste hul præcis frem på cutgrænsen som nr. 46.

Derimod er det slut for Lasse Jensen par og Benjamin Poke +6.

I Augusta National Women’s Amateur måtte alle tidligt op og spille færdig, og da dagen skulle være gået med prøverunde for de 30 bedste på den ikoniske bane, var det ærgerligt. Nu nåede de formentlig kun at spille for-9 eller lidt mere.

Det vigtigste var dog at komme i top-30, og Amalie Leth-Nissen behøvede ikke at bekymre sig. Hun var konstant inden for et slag af den førende og sluttede som delt nr. 3 i +1, et slag efter Beatrice Wallan, S og amerikaneren Latanna Stone.

Sidste år blev Karen Fredgaard nr. 3, så skal det forbedres, kan vi regne ud, at hun er i top-2!

I Terre des Blanches på LACCESS Tour klarede Line Toft Hansen cuttet i +9, mens Fie Olsen i +11 var et slag udenfor.

 

Forrige artikelTorsdagsoversigt med flere store præstationer
Næste artikelDanskerne holder sig fremme
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.