Ikke overraskende kunne Lars van der Vight ikke gentage sin 59er fra fredagen, men gik i par i German Challenge. Det benyttede Jeppe Kristian (Billedet( Jesper Vinzents) sig af ved med sin tredje runde i træk i -4 at lægge sig på andenpladsen i -12.
Hamish Brown er nr. 14 i -8, Jonathan Gøth-Rasmussen nr. 39 i -5, Anders Emil Ejlersen nr. 48 i -4 og Victor Sidal Svendsen nr. 58 i -2.
I Genesis Scottish Open på D P World Tour udsatte tåge spilstart med godt fem timer og standsede spillet igen kl. 19.55 lokal tid. Nogle af spillerne mangler mere end halvdelen af lørdagens runde, så stillingen er ikke til at regne med, og vejrudsigten afgør formentlig, at der bliver spillet tre eller fire runder. Rasmus Neergaard-Petersen blev færdig og ligger aktuelt nr. 9 i -9.
I Amundi Evian Championship gik Haeran Ryu, Korea, i 60 slag, -11, og tog dermed spidsen før sidste runde i -19 foran Aki Iwai, Japan -16, Brooke Henderson, Canada og Mao Saigo, Japan -12.
Nanna Koerstz Madsen er nr. 56 i -1.






























