Efter 13 huller af moving day i Scandinavian mixed i Göteborg lå Joachim B. Hansen (billedet/ Getty) i +2 for dagen og langt tilbage på leaderboardet. Også selv om de fleste kæmpede indædt med den stride blæst, der gjorde det dejlige solskin til noget, man knap bemærkede.

Derfra fik han imidlertid birdie på alle lige huller, og dem var der tre af, så han skød op i top-10 i -9. Næsten til afslutningen af runden, der pga. risiko for dårligt værd var fremrykket kraftigt, ligesom man spillede fra såvel første som tiende tee, var han fem slag efter den førende Caroline Hedwall. Så slog hun i vandet på 17 og fik en dobbeltbogey, og nu er Hansen kun tre slag efter en førende kvartet i -12. Den består foruden Hedwall af Alice Newton, England, Rhys Enoch, Wales og Jason Scrivener, Australien.

Emily Pedersen kom tilsyneladende i klubhuset i -1 for dagen og ville i -8 have delt 14. pladsen før sidste runde. I blæsten var der imidlertid forsvundet en dobbeltbogey fra en af de rapporterende hjælpere, og da den blev tilføjet, faldt hun tilbage i -6, der dog er en nydelig 27. plads.

I sidste runde skal Pedersen gå med tyske Leonie Harm, mens Hansen er i selskab med hollandske Wil Besseling.

Uden vejrproblemer går første bold ud kl. 7.30 og førerbolden kl. 13.35.

Gode udsigter i Cadiz

I Challenge de Cadiz spilles der til ordinær tid, og her fortsætter Kristof Ulenaers tilsyneladende sin ret enestående scoring. Efter seks huller ligger han i -17, seks slag foran nærmeste konkurrent.

Niklas Nørgaard Møller som delt 8 i -8 efter ni huller, mens Martin Leth Simonsen for anden dag i træk har rigtigt godt fat. Hun er i -4 for 15 og samlet aktuelt delt 12 i -7.

Forrige artikelNicole og Nanna deler 30. pladsen
Næste artikelFin runde af Malene Krølbøll, gode runder af Nanna og Nicole, Hadwin fører
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.