Så kom turneringen, hvor John Axelsen (billedet/ Getty) spillede to super runder i træk. Efter -6 fredag fulgte han op med -4 lørdag, hvor forholdene ikke var specielt indbydende. Det betød, at han i Porsche International Open på Green Eagle nu ligger på en seksdelt førsteplads i -6 og skal spille førerbold søndag med Julien Guerrier, Frankrig og Alex Björck, Sverige. De slår ud kl. 12.10, 11 minutter efter Jordan Smith, England, Tom McKibben, Nordirland og David Law, Skotland, der også ligger i -6.

Niklas Nørgaard ligger nr. 37 i +3, Rasmus Højgaard nr. 52 i +4, Thorbjørn Olesen nr. 67 i +7 og Marcus Helligkilde nr. 71 i +8.

I Helsingborg Open på LET gik Smilla Tarning Sønderby en flot runde i -4 og rykkede frem som nr. 6 i -5, to slag efter de to førende, Nicole Garcia, Sydafrika og Ana Trevino, Spanien. Nicole Broch Estrup er nr. 19 i par.

I D+D Real Czech Challenge fører italieneren Andrea Pavan -15, mens de nydelige danske placeringer er 7. Nicolai Kristensen -8. 11. Sebastian Friedrichsen -7. 17. Frederik Birkelund -4. 25 Hamish Brown -3.

Tredje runde i Mizuho Americas Open på LPGA er i fuld gang, og Nanna Koerstz Madsen er færdig som nr. 47 i +2, mens Emily Pedersen ligfger som nr. 23 i -2 med seks huller tilbage.

En sensation kan være på vej. Verdens bedste amatør nogensinde Rose Zhang spiller sin første turnering som professionel og ligger efter seks huller i spidsen i -8, delt med Aditi Ashok (7 huller) og Cheyenne Knight (5 huller). Tænk, hvor hun bare springer alle startkvalerne over og vinder sin første turnering.

I The Memorial klarede Nicolai Højgaard ikke cuttet

Forrige artikelNicole Broch Estrup bedst placerede dansker efter fredagens spil – Cuttet lå rigtigt på Green Eagle!
Næste artikelRose Zhang fører – Rory McIlroy i delt føring i The Memorial
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.