19. august 1989 toppede Seve Ballesteros for sidste gang verdensranglisten, og ingen spanier har gjort det siden. Indtil denne mandag, for da kommer Jon Rahm til at stå som nr. 1 efter sin sejr i the Memorial.

Da han gik af green efter 18. hul, blev han lykønsket – næve mod næve – af Jack Nicklaus (billedet/Getty), som bl.a. hævdede, at det birdiechip, Rahm havde holet på 16, var det bedste, han nogensinde havde set – og det var mange tv-seere verden over utvivlsomt enige i.

Hvor ironisk, at Rahm efter at være gået af sidste green erfarede, at han havde fået to strafslag, fordi hans bold umiddelbart før slaget havde rokket sig millimeter. Hvilken dommer, der vil hævde at have set det uden tv’s close up, gad jeg nok vide, og – som Rahm sagde, da han vantro blev informeret om, at hans bold havde bevæget sig i utide – det tager intet fra det fantastiske chip fra sej rough til hop på forklædet og løb i hul.

Nok om dette nye eksempel på irriterende kendelser pga. tv-overvågning. Rahm fortjente i den grad sin sejr. På for-9 udbyggede han sin føring til otte slag med fortræffeligt spil i en voldsom blæst og med uvejr, der standsede spillet i 50 minutter.

Siden fulgte et kort, hidsigt regnvejr, men efter det døde vinden, og så fik enkelte spillere en periode, hvor de kunne score – men Rahm gik pludselig i stå med bogey-dobbeltbogey på 10 og 11. Kun Matthew Fitzpatrick formåede at sætte en runde i 60erne sammen, og det sendte ham op som nr. 3 i -5, mens de øvrige i toppen fik plusscorer, så blot ni spillere sluttede under par.

Det var disse ni, idet vi husker, at Rahm fik to strafslag, så hans sejr i virkeligheden var endnu mere overbevisende:

1. Jon Rahm, Spanien -9. 2. Ryan Palmer, USA -6. 3. Matthew Fitzpatrick, England -5. 4. Matt Wallace, England og Jason Day, Australien -4. 6. Mackenzie Hughes, Canada og Henrik Norlander, Sverige -3. 8. Tony Finau, USA -2. 9. Kevin Na, USA -1.

Førstepladsen på verdensranglisten opnåede Rahm, da Rory McIlroy ikke blev nr. 2, men kun nr. 32 i +2.

Tiger Woods blev uinteressant fra anden runde, men vi noterer hans placering som nr. 40 i +6, og vi skal også have med, at Viktor Hovland fik smertelige erfaringer med +5 og +7 i de to weekendrunder og en placering som nr. 48 i +8.

Forrige artikelGolfbladet – Juli 2020
Næste artikelThorbjørn gør comeback 30. juli
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.