Før sidste runde af Danish Golf Challenge i Bogense ligger ikke mindre end fire danske spillere i top-12. Calum Fyfe, Skotland har stadig føringen i -17, og han er tre slag foran Jonathan Gøth-Rasmussen (billedet/ Jesper Vinzents) og yderligere to foran tre spillere i -12.

Finaledagen ser ikke særligt lovende ud fra et tilskuersynspunkt. En frisk vind vil de meste af tiden blive suppleret med regn, men det giver på den anden side mulighed for store udsving i scorerne, hvor Peter Launer Bæk og Christoffer Bring er delt nr. 8 i -10 og John Axelsen nr. 12 i -9. Næste dansker på leaderboardet er Kasper Nyland som nr. 26 i -5.

Der slås ud fra kl. 7.45 med førerbolden af sted kl. 9.45.

Skotten Ewen Ferguson fører i Belgien Soudal Open i -13, to slag foran John Parry, England og yderligere to foran Darius van Driel, Holland. Jacob Skov Olesen er nr. 22 i -1, mens Alexander George Frances er nr. 35 i -3.

Jabra Ladies Open sluttede lørdag som en sejr for Sara Kouskova, Tjekkiet -10. Sofie Kibsgaard blev nr. 28 i par, Smilla Tarning Sønderby nr. 54 i +7 og Natacha Høst Husted nr. 67 i +10.

 

Forrige artikelBjørn og Kjeldsen på fjerdeplads
Næste artikelGreat Northern vandt storsejr i sin debut
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.