Overraskende sluttede US PGA Championship som et omspil mellem amerikanerne Justin Thomas og Will Zalatoris, efter at chileneren Mito Pereira var gået ned på de sidste huller.

Pereira var tre slag foran flere gange under sidste runde, to efter at have fået bogey på 14.

Han var et slag foran endnu, da han stod med et godt birdieputt på 17 og tilsyneladende sendte bolden perfekt af sted, men den blev liggende på højre hulkant og nægtede at falde i.

Dermed var der et slag tilbage, men det forskertsede han, da han slog sit drive på 18 ned i vandløbet på højre side af fairway og var nødt til at tage et drop. Tredje slag gav ham et langt chip, men han kunne komme ind og i for omspil. Hans chip blev imidlertid så langt, at bolden løb ud af green, og så fik han end ikke omspil.

Det blev dermed kun en sag mellem Thomas og Zalatoris og skulle spilles over hullerne 13, 17 og 18. Begge fik birdie på første, Thomas desuden på det andet, og da han holede sit parputt på 18, opgav Will Zalatoris, som måtte tage til takke med endnu en andenplads efter godt spil.

Slutstillingen i toppen blev: 1. Justin Thomas -5. 2. Will Zalatoris -5. 3. Camaron Young og Mito Pereira -4. 5. Tommy Fleetwood, Chris Kirk og Matt Fitzpatrick -3. 8. Roy McIlroy -2.

Det var en flot major med svære betingelser, og mange var fremme i toppen. Det er sjældent, at en turnering bliver ført i -9 undervejs for at blive vundet i -5.

På Gettys billede nyder Justin Thomas at stå med det store Wannamaker Trophy.