Det går fortsat op og ned og op igen for Søren Kjeldsen i de mellemøstlige ørkener. I dag gik den rutinerede dansker første runde af Saudi International i 67 slag (-3), hvilken rækker til en delt 14. plads i det dyrtindkøbte stjernefelt.

Dermed er Søren Kjeldsen den af de seks danskere, der er bedst placeret. Jeff Winther er T33 i -1, Rasmus Højgaard T48 i par, Thomas Bjørn nummer 95 i +3 og så gik både Joachim B. Hansen og Benjamin Poke +4 og ligger på delt 111. plads.

Turneringen føres af malayen Gavin Green og nordirske Graeme McDowell i -6, og lige efter finder man et par af de rigtigt store navne. Henrik Stenson, -5, Phil Mickelson, -4 og den forsvarende mester Dustin Johnson side om side med Kjeldsen på -3. Verdens nummer et, Brooks Koepka er i par, side om side med Rasmus Højgaard.

Afrika kalder

Challenge Tour og Sunshine Tour har slået pjalterne sammen om det for Challenge Tourens vedkommende pænt pengestærke åbningsturnering Limpopo Championship, og her er Nicolai Højgaard bedste placerede dansker som nummer 28 i -4. Ingen af de fire øvrige danskere er i Top100 i det 203 mand store felt, der spiller to forskellige baner. Daniel van Tonder fra Sydafrika har taget to slags forspring efter en runde i 63 slag (-9).

Amatører i Portugal

Motado Golf Resort er værter Portuguese International Ladies Amateeur Championship, hvor man er ved at afvikle anden runde. Der er ikke live scoring, men Natacha Høst Husted er lige nu nummer 3 i -5, efter runder i 68 og 71 slag. Smilla Sønderby, der førte efter første runde, er på fjerdepladsen i -4 efter 66-74. Resultaterne kan ses via dette link.

Foto: Getty Imagas (fra en tidligere lejlighed).

Forrige artikelUgens tv-golf: Ørkengolf på programmet
Næste artikelLyset gik ud for Cappelen
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.