Så er Nelly Korda igen i spidsen før sidste runde. I Mizuho Americas Open i Jersey City, New York gik hun moving day i -7 og fører i -13. Det regnede, men alligevel kan man nyde New Yorks skyline på Gettys billede.

Hendes runde var ikke engang dagens bedste. Hannah Green fra Australien, der har det med ind imellem at levere det rene fyrværkeri, gik i -9 og avancerede fra 35. til 2. pladsen i -11.

Nanna Koerstz Madsen stod med fire birdies og fire bogeys stille og faldt til nr. 25 i -5.

I Stora Hotellet Fjälbacka Open vandt Christofer Rahm -17 foran Björn Hellgren -16. På sidste hul fik Rahm bogey og Hellgren birdie, så sejren var sikrere, end den ser ud.

To danske på delt 5. plads i -12 var de eneste rød-hvide i top-10. Jonas Lykke Petersen, Hillerød, avancerede med en runde i -6, mens Mathias Gladbjerg, Breinholtgaard nåede scoren med en runde i -5.

Forrige artikelDe største danske golfspillere gennem tiderne
Næste artikelForan afsluttende drama på Valhalla
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.